Slægten er centreret om efterkommerne af Pastor Ole Jørgen Sadolin og Louise Suzette Emilie Marcussen - kaldet "Lulu" - som virkede i Vallø i mange år.

Ovenstående illustrerer de væsentligste slægtsforhold, hvor Ole Jørgen Sadolin og Lulu Marcussen er det naturlige fokuspunkt for slægten Sadolin. Vælg den del af slægtstræet som du ønsker at se ved at klikke på navnet eller våbenskjoldet.

Siden begyndelsen af forrige årshundrede har familien delt slægten Sadolin op i tre hovedgrene:

• Gamle gren, 1.-6. slægtsled: ca. 1450 - 1674 (forbindelsen til denne er ikke nøjagtig fastslået)
• Ældre gren, 1.-7. slægtsled: ca. 1630 - 1826
• Yngre gren, 7. slægtsled og frem: 1826 - nu

Kort om Ole Jørgen Sadolins slægtsbånd

Ole Jørgen Sadolin var på sværdsiden ud af en Danmarks ældste præstefamilier - med bl.a. aner til præsteslægten Brøchner - og på spindesiden ud af henholdsvis købmandsslægten Borring og godsejerslægten Jørgensen - begge med aner til slægten Lindemann. Sadolin slægtens cognatiske side omfatter også slægterne Hornemann, Nyboe, Rafn, Schouboe og Tørsleff.

Blandt de slægter som Ole Jørgen Sadolin har aner til er:

• Asferg slægten
• Barchhausen slægten
• Bering slægten
• Borring slægten
• Brandt slægten
• Brøchner slægten (Mettes aner) fra 1600-tallet (via Sadolin slægten)
• Danckel slægten
• Falck slægten
• Friis slægten
• Hansen slægten (Hans Sørensen)
• Hildebrandt slægten
• Hollænder slægten
• Jørgensen slægten (Jørgen Pedersen Montanus)
• Kellinghusen slægten
• Krampe slægten
• Lassen slægten
• Lindemann slægten
• Lyngaa slægten
• Mørck slægten
• Tvede slægten

Kort om Lulu Marcussens slægtsbånd

Lulu Marcussen var på sværdsiden ud af godsejerslægten Marcussen og på spindesiden ud af den skotske godsejerslægt clan MacGregor of Inneregny. Marcussen slægtens agnatiske side omfatter også grenen Marcussen Schack, mens den cognatiske side af Marcussen slægten bl.a. omfatter slægterne Balslev, Bredsdorff, von Bülow, von Schmidten, von Scholten, von Sperling, Steensen de Leth (herunder Castenskiold) samt Sveistrup.

På sværdsiden kan Lulu Marcussen fører sine aner tilbage til bl.a. slægterne Bagge, Bering, Gleerup, Holst, Mørck, Schrøder, Stampe (herunder Gyldenstjerne, Løvenbalk og Mumme), Saabye, Trier samt Udsen (i dag: Utzon), og på spindesiden tilbage til engelske, skotske og tyske slægter, så som Bachmeister og von Döhren, ligesom der indgår de danske slægter Kaae, Petit og Schmilinsky.

Og blandt de slægter hans hustru Louise Susette Emilie Marcussen er har aner til er:

• Bacmeister slægten
• Bagge slægten
• Bering slægten
• Döhren slægten
• Gleerup slægten
• Holst slægten
• Leehmann slægten
• MacGregor slægten (via Marcussen slægten)
• Marcussen slægten fra 1600-tallet
• Meyer slægten
• Minnemann slægten
• Mørck slægten
• Saabye slægten fra 1600-tallent (via Marcussen slægten)
• Schalscha slægten
• Stampe slægten
• Udsen slægten
• Weedel slægten
• Wölckers slægten

Generelt

Da slægten Sadolin er en gammel præsteslægt med præstegerninger helt tilbage til 1650 - og muligvis endnu længere tilbage - er det relativt nemt at følge anerne tilbage i tiden, hvorfor slægtstræet er imponerende.

Slægtsrelationsdatabasen, OneTree, indeholder i dag over 50.000 personer, der på den ene eller anden måde har ubrudte bånd til slægten Sadolin. Således har hver enkelt person "bånd" alle de øvrige personer der er optaget i slægtsrelationsdatabasen. der er forbundet via ægteskaber og/eller fælles børn. Mange af slægterne er historiske, og har sine rødder i dansk-tysk adel eller patriciat.

Hvis du vil ajourfører dine og dine nærmestes oplysninger, så gå til siden "Ajour". Hovedreglerne for medtagelse her er ret simple:

• Et forældre-barn forhold til et af slægtsmedlem - uanset intet samliv/ægteskab.
• Indgået ægteskab - også selvom personen er blevet skilt fra slægtsmedlemmet.
• Ægteskabslignede samliv (uanset samme køn) af mere end 2½ års varighed.

Der findes flere kilder til slægten Sadolin og sidegrenene, og en de er at finde under Slægtslitteratur (hvor der også er henvisninger til yderligere læsning andet steds).

Kort om navnet "Sadolin"

Oprindeligt er det en latinisering af ordet "sadel". Igennem de sidste mange århundrede (fra ca. 1470 til 1940) var det indbegrebet af evangelisk tro, og det er - vist nok også kongerigets længst "regerende" præsteslægt med over 500 års præstegerning i lige linje. Vi kan dog kun selv med sikker fastslå at denne gerning går tilbage til 1650 og dermed "kun" lidt ca. 350 år. I dag er der ingen præster tilbage i familien, med der findes dog flere cand.teol.'er.

Udover "vores" familie er der anden familie som også bruger efternavnet Sadolin. Det er en nordjysk slægt, populært refereret til som Svingelbjerg Sadolin'erne. Baggrunden for at de bruger "vores" efternavn er, at deres forfader, lærer Christen Ploug og hans hustru Ane Christensen, opkaldte deres søn efter den lokale sognepræst, Hans Peter Sadolin, der således fik navnet Hans Peter Sadolin Christensen, og hans efterkommere bruger stadigvæk navnet Sadolin - som enten mellem- eller efternavn.

Kort om navnet "Macgregor of Inneregny"

Louise Suzette Emilie Sadolins oldefar var Peter Alexander, Lord MacGregor of Inneregny mens hendes morfar og hans søskende var født Coleman. Grunden til dette navnskiftete skal findes hos hendes oldefader, der havde fire sønner og en datter. I midten af 1700-tallet gik han konkurs, og de tre af sønnerne forlod ham for aldrig at vende tilbage (den ene blev i øvrigt sidst set med en letlevende dame i Londons fattigkvarter). Den fjerde søn blev hos faderen og dragede siden med ham til Hamburg, hvor de sammen antog navnet Coleman. På den måde kunne de dels integrere sig i Tyskand, og dels lægge afstand til det tidligere navns rygte. Forretningen i Hamburg blev en succes - endda så stor at oldefaderen kunne betale alle sine kreditorer i Skotland, og samtidig fører et liv som en velhavende borger.

Da navnet nu var "renset" valgte hendes morfar, dels selv at anvende navnet Coleman MacGregor of Inneregny og dels at navngive sine børn dette, og dermed kom det tilbage i brug. Desværre var dette kun for en kort tid, idet ingen af hans sønner fik børn. Således forsvandt navnet endnu en gang ud som efternavn. Flere efterkommere har dog haft det mellemnavn, og i 1956 fik en af del af den tyske gren tilladelse til at bruge det igen og de hedder således nu MacGregor of Inneregny. I Sadolin slægten findes navnet kun som mellemnavn, og efterkommere har således været navngivet dette i Jørgen-grenen og er det fortsat i dag i Gunnar-grenen.

For at kunne anvende navnet så skal ens forældre være navngivet MacGregor. Undtagelsen er hvis en efterkommer som ikke er navngivet MacGregor ansøger om tilladelse fra MacGregor klanens klanråd at anvende navnet som en del af sit, så kan de få tilladelse til dette for dem selv og deres efterkommere. Hvis "navnerækken" bliver brudt igen, så gives der ikke tilladelse igen til at anvende navnet. Der er adskillige godkendte klan-grene.

Hvordan er vi i familie med "Sadolin & Holmblad" og "Sadolin Farveland"

Meget kort kan forbindelse forklares således, at Gunnar - sammen med sin forlovede Esther Margrethe Schultz, som han siden blev gift me i 1910 - allerede i 1906 påbegyndte farvefabrikation i Fasangaarden på Frederiksberg. I 1907 stiftedes et interessantsskab, I/S Gunnar A. Sadolins Farver, med detagelse af - foruden Gunnar - Frode, Jørgen og Olaf samt vennen Olav Høgsbro. Dette blev i 1909 omdannet til et aktieselskab, A/S Gunnar A. Sadolin's Farvefabrik, og i 1911 kom broderen Knud hjem fra et arbejdophold på Cuba, og tiltrådte som leder af selskabets nyoptaget forretningsområde trykfarver, mens Gunnar fortsatte som direktør for malevarerne.

I 1912 flyttede A/S Gunnar A. Sadolin Farvefabrik ud til den af Lars Friis og Magnus Trap Rüdinger de la Laing fælles interessentskab, Holmblad's & Co.'s Eftf., og kort efter - stadigvæk i 1912 - købte A/S Gunnar A. Sadolin's Farvefabrik det noget mindre Holmblad & Co.'s Eftf. De to tidligere ejere blev i stedet blev ansat som henholdsvis regnskabsdirektør og merkantil direktør, hvorefter at selskabet blev navngivet A/S Sadolin & Holmblad & Co. Eftf. Frem til 1914 fortsatte de to oprindelige selskaber som to selvstændige afdelinger - under deres hidtige navne, hvorefter at foretog en egentlig fusion, og samtidig blev de la Laing afskediget. Han startede kort efter sin egen farvefabrik, og "stjal" firmaets "bedste" mænd. Men allerede mindre et årti efter, så købte man hans farvefabrik, der herefter blev nedlagt.

Efter nogle år fandt man - i 1919 ud af, at dette navn var for langt og man slettede derfor & Co.'s Eftf. i navnet, hvorefter at selskabet blot kom til at hedde A/S Sadolin & Holmblad eller blot "S&H". Frem til 1991 hed selskabet dette navn, og i forbindelse med at alle aktiviteter blev overført til nye datterselskaber kom selskabet til at hedde Nobel Industrier A/S og i 1995 Akzo Nobel A/S.

I de mellemliggende år fra 1919 til 1991 var der dog sket mange ting, og man opnåede bl.a. at blive blandt verdens fem største farve- og lakkoncerner (mens man i dag indgår i verdens største), at grundlægge fabrikker i over 30 lande (hvoraf nogle af dem stadigvæk eksisterer under navnet Sadolin, bl.a. i Afrika og Mellemøsten), at få hele Vesteuropa til at "pinotex'e", at etablere en af de mest kendte rollemodeller indenfor europæisk detalhandel, Sadolin Farveland, samt at lave det første aktieselselskab i Sovjetunionen med privat kapital, EKE-Sadolin A.S. (nu: ES Sadolin A.S.)

Ud af Sadolin & Holmblad spang i øvrigt datterkoncernen Kemisk Værk Køge A/S, der blev grundlagt som en afdeling i 1934 og blev et selvstændigt aktieselskab i 1946. Kemisk Værk Køge blev Nordens største producent og eksportør af farve- og tekstilpigmenter samt plantebeskyttelse, men kom også til at lægge navn til Nordens største kemiskandale i 1977, da det svenske datterselskab BT-Kemi KVK forurenede hele den svenske by Teckomatorp (oprensningen efter fabrikken blev først afsluttet i 2005).

Sadolin & Holmblad banebrydende indenfor medarbejderpleje, idet man som en af de første virksomheder købte medarbejder-sommerhuse, lavede medarbejder-ferielegater, samt lavede en virksomhedsponsoret idrætsforening IF Sadolin. Som den første virksomhed i verdenen udstedte medarbejderaktier - de såkaldte C-aktier - i 1957 til favørkurs (105 kr. for en 100 kr. aktie). Fem år senere blev denne til en B-aktie, og medarbejderen kunne så hande denne til den noteret kurs på Københavns Fondsbørs - på lige fod med de "normale" B-aktier. Senere i - 1974 - etablerede man den første virksomhedssponsoret kunstforening i Danmark, og denne eksisterer fortsat i dag.

Som en lille interessant sidebemærkning, så kan det nævnes, at både Jørgen Christian Hempel og Sigurd Dyrup var ansat hos Sadolin & Holmblad. Jørgen Christian Hempel som repræsentant, og Sigurd Dyrup som den første egentlige specialiseret farve- og lakingeniør hos Sadolin & Holmblad. Sigurd Dyrup blev siden udstationeret Sadolin & Holmblads licenspartner i USA, som vicedirektør, og da han kom hjem så ville han være direktør og medlem af direktionen. Men i stedet for at blive direktør, så blev Sigurd Dyrup afskediget, og kort efter - i 1924 - blev han partner i en eksisterende farvefabrik. I 1928 købte han sin partner ud og tog i stedet entreprenørfirmaet Monberg & Thorssen ind som partner, og dermed A/S S. Dyrup & Co. var skabt. Det skulle siden bliver Sadolin & Holmblads største konkurrent i Danmark på alt undtagen skibe/rust, mens J.C. Hempel's Skibsfarve-Fabrik blev det på netop skibe/rust.

De tre koncerner - og deres chefer - var dog ikke mere uvenner end, at Knud Sadolin, Jørgen Christian Hempel og Sigurd Dyrup sammen skabte de to interesseorganisationer Foreningen af Danske Farve- og Lakfabrikanter og Brancheforeningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, lige som de alle tre var med til at etablere Nordisk Forskninginstitut for Maling & Trykfarver, der i over 40 år foretog grundforskning for den nordiske farve- og lakindustri sammen

I 1977 fremstillede Dyrup, Hempel og Sadolin tilsammen farver og lakker på 82 fabrikker i over 60 lande verdenen over, og samtidig var Danmark som nation verdens anden største farve- og lakeksporterende nation. Det gjorde Danmarks farve- og lakindustri til Nordens mest multinationale industri - og dengang endnu mere omfattende geografisk end både A/S Det Østasiatiske Kompagni og A.P. Møller Gruppen.

Den anden oliekrise afsluttede denne store epoke i Dansk erhvervsliv, og i dag er det medicinalindustrien som har overtaget rollen (dog i mindre målestok, hvis man både ser på dansk ,nordisk, europæisk og globalt plan).

Mange år senere - i 1981 - foretog deres efterfølgere et mageskifte, således at Sadolin & Holmblad afgav deres produkter indenfor metallakker til tyndpladeindustrien (vaskemaskiner m.m.) til Dyrup, der i stedet afgav deres produkter indenfor træindustrien til Sadolin & Holmblad. Disse produkter kom i øvrigt tilbage, da Dyrup i 1988 solgte hele deres tilbageværende industrimalevarer program til Casco Nobel, og aktiviteterne i Danmark og Italien blev derfor sammenlagt med Sadolin & Holmblad tilsvarende.

Autolakkerne er delt i to segmenter, nemlig autolinielakker til automobilfabrikkerne og autoreperationslakker til automobillakkere og autoværksteder. Autolinielakkerne trak man sig ud gradvist, og i 1981 mageskiftet Skandinavien med svenske Wilhelm Becker, som i denne forbindelse også overtog Sadolin & Holmblads oprindelige grundlag: Kunstnerfarverne. Samtidig afgav Wilhelm Becker deres licens af "Pinotex" i Sverige til Sadolin & Holmblad, og indgik en aftale om ikke selv at fremstille træbeskyttelse, som de i stedet så modtog fra Sadolin & Holmblad. Autoreperationslakker trak man sig ligeledes gradvist ud af, og i Skandinavien solgte man dette til PPG. I dag indgår Sadolin & Holmblad i Akzo Nobel, der ligeledes ejer Sikkens og Lesonal, som er verdens største indenfor netop autofarver til både linie og reperationsbrug.

I mange år var der en stor konkurence mellem Sadolin & Holmblad og J.C. Hempel om at lave skibs- og containerfarver. Denne kamp "tabte" Sadolin & Holmblad dog, og i 1988 trak man sig ud af af dette marked, idet man solgte dette område til norske Jotun. J.C. Hempel var og er fortsat blandt de tre største aktører på globalt plan. I dag indgår Sadolin & Holmblad i Akzo Nobel, der ligeledes ejer International Paints, som er verdens største indenfor netop offshorefarver.

I dag er Nordens absolut største aktør: Akzo Nobel ( hollandsk - som indeholder danske Sadolin & Holmblad og svensk-norske Casco Nordsjö) - efterfulgt af Wilhelm Becker (svensk), Jotun (norsk) og Tikkurila (finsk). Indenfor for udvalgte områder er mindre koncerner førende: Dyrup (dansk), Flügger (dansk), Hempel (dansk) og Teknos (finsk).

Du kan her læse en længere beretning om Sadolin slægtens sidste 15 år som aktionærer i "S&H" og "KVK" - og om hvorfor koncernen endte med udenlandsk ejer: "En Farverig Saga Blot: Sadolin & Holmblad 1974-1989" (Revideret Bachelorprojekt i Historie af Nikolaj Sadolin, 2004) samt se "Kemiker"-afsnittet i DR2-dokumentarserien "De Skabte Danmark", der blev sendt i anledning af Industrikulturåret i 2007

Se også den Gamle gren, den Ældre gren og den Yngre gren.

I øvrigt kan alle efterkommere findes i slægtsrelationsdatabasen NobleCircles.

Se desuden oversigterne for:

Marcussen'erne, MacGregor Clan'en, Løvenbalk'erne og Burgund'erne.